Nyt samarbejde med Ballerup Kommune
Accountor Denmark er i samarbejde med Ballerup Kommune, begyndt at ansætte medarbejdere med Aspergers syndrom – en måde at imødekomme forskellighed på.
Aspergere er ofte yderst kompetente i udførelsen af arbejde, der er præget af struktur og systemer, og de er ofte også utrolig hurtige til at udføre denne form for arbejde. Da bogføring og regnskab netop er arbejde, hvor struktur, systemer og detaljeorientering er en nødvendighed, er det ofte noget der passer rigtig godt til Aspergere. Med den rette tilgang samt lysten til at rumme mennesker med Aspergers syndrom, ønsker Accountor Denmark at tilbyde jobmuligheder til Aspergere.
Samarbejdet med Ballerup Kommune startede for 6 måneder siden og resultaterne er meget lovende. Accountor Denmark har i øjeblikket fire aspergere ansat, som varetager mange forskellige opgaver indenfor lønhåndtering og bogføring. Alle fire har gennemgået en kæmpe udvikling i den tid de har været ansat. Accountor Denmark er stolte over at være en del af dette projekt med Ballerup Kommune, og er glade for at være hjælpe Aspergere ud på arbejdsmarkedet, hvor de vil blive meget værdsatte.