Gå til hovedindhold
Nyheder
Kandidatprofiler økonomimedarbejdere

Kandidatprofiler - Lad Dig Inspirere - Januar 2022

Tilliden og optimismen er høj hos virksomheder og forbrugere. Vi har den laveste arbejdsløshed i 12 år og rekordhøj beskæftigelse. Regeringen, og erhvervsorganisationerne forventer også i 2022 pæn vækst. 

Fleksibilitet og omstillingsevne er fortsat vigtige konkurrenceparametre, og dermed også for økonomi- og lønfunktionen.  I stedet for kandidatprofiler har vi derfor valgt at starte året med at præsentere tre korte cases, hvor økonomifunktionen har tilført kompetencer og fleksibilitet med en bemandingsløsning. 

Lad dig inspirere! og sæt retning på din bemanding for 2022. Skriv eller ring til os og lad os tage en dialog om, hvordan vi kan hjælpe jer med bemanding af økonomi og lønfunktionen i 2022. 
 

Godt nytår!

Karsten Heiselberg, CEO  

kandidatprofiler økonomimedarbejdere

Case 1: Stor ordreindgang i virksomheden

Situationen: 
Virksomheden oplever stor efterspørgsel. Medarbejderne i bogholderiet kan ikke følge med. Rekruttering af en ny medarbejder kan tage mellem 1 og 3 måneder. 

Risici 
Findes der ikke en løsning, øges risikoen for fejl, sygemeldinger eller opsigelser og dermed også risikoen for mangelfuld regnskabsaflæggelse.  

Løsning 
En debitorbogholder i 3-6 måneder, som aflaster i bogholderiet og hjælper med at sikre rettidig og korrekt bogholderi og samtidig frigør tid til effektivisering af processer. Der bliver også tid til at afdække behovet nærmere for en ekstra medarbejder.    

Kandidatprofiler økonomimedarbejdere

Case 2: Opgradering af økonomisystemet

Situationen: 
Økonomisystemet skal opgraderes til en ny version for at styrke digitaliseringen af processer. Det trækker ekstra ressourcer fra medarbejderne i økonomifunktionen. Samtidig er der behov for at tilføre stærkere datakompetencer for at udnytte systemets potentiale. Rekruttering er ikke en løsning, da der er tale om et midlertidig ekstra ressource træk på økonomifunktionen.

Risici 
Findes der ikke en løsning, er risikoen, at virksomheden ikke får udbytte af sin investering i systemopgraderingen, og worst case skal der arbejdes i flere systemer i en længere periode end forventet.  

Løsning 
En bred faglig økonomikonsulent i 3-5 måneder med stærke system- og datakompetencer, der kan hjælpe med implementering af opgraderingen og aflaste det eksisterende team på den daglige drift.  
 

Kandidatprofiler økonomimedarbejdere

Case 3: Styrkelse af den økonomiske rapportering

Situationen
Virksomheden er i vækst og har brug for at udvikle den økonomiske rapportering, så den kan generes hurtigere og bedre understøtte ledelsen i drift- og udviklingen af virksomheden. Økonomichefen har hands-on i forhold til driften og derfor svært ved at frigøre tid til udviklingsarbejdet i forbindelse med den økonomiske rapportering. 

Risici 
Med nuværende rapportering har ledelsen ikke det fulde overblik over virksomhedens finansielle udvikling, hvilket kan bremse beslutningstagningen i forhold til forretningsudvikling og dermed også væksten i virksomheden,  

Løsning 
Der er brug for en økonomikonsulent i 3-4 måneder med solid regnskabs- og rapporteringserfaring, der kan frigøre tid hos Økonomichefen til udvikling af relevant rapportering.    

Kontakt

Skriv til os her, hvis du har brug for hjælp til bemanding af økonomi eller lønfunktionen.

Del