Gå til hovedindhold
Nyheder
Økonomimedarbejdere - Accountors kandidatprofiler september 2022

Accountors kandidatprofiler september 2022 - Lad dig inspirere!

Beskæftigelsen er rekord høj! Inflationen er rekord høj! Krigen i Ukraine skaber fortsat stor usikkerhed.

Som virksomhedsleder er man i disse tider glad for en knivskarp økonomi rapportering. Effektiv rapportering stiller store krav til alle roller i økonomifunktionen og forudsætter effektive systemer og processer.   

Har I brug for at styrke økonomifunktionen, så er vi klar til at hjælpe med rekruttering eller en interim bemandingsløsning.

Vi præsenterer 5 solide økonomiprofiler. Lad dig inspirere!


God læselyst! 

Med venlig hilsen 
CEO Karsten Heiselberg 

Økonomimedarbejdere - Accountors kandidatprofiler september 2022

Financial Controller

Uddannelse: Cand. Merc Aud.
 
Erhvervserfaring:
Kandidaten har omfattende erfaring med rapportering, økonomistyring og forandringsledelse. Herunder bred erfaring med både daglig drift, udvikling og ledelse. Er specialiseret indenfor især pension og forsikringsområdet, men er ikke begrænset til denne branche.
 
Har siddet i både controller (specialist ) roller og som Regnskabschef og Økonomichef. Har erfaringer med forandringsprocesser, ledelses- og investeringsrapportering, budgetter, compliance, strategiarbejde, analyser, risikostyring og solvensberegning. Kandidaten har derudover i flere stillinger været systemansvarlig og har forestået systemopdateringer af økonomisystemer, solvens, fonds mv.
 
Systemer:
Kandidaten er systemstærk og er rutineret bruger af flere ERP systemer bl.a. NAV 2016, Navision Financials, Omega, OASES. Kandidaten er naturligvis superbruger i MS-Excel, har erfaring med fonds-og solvenssystemer, som f.eks. Clearwater Analytics, Portman, Simcorp Dimension og Asseco. Lønsystemerne Lessor og Multidataløn har kandidaten ligeledes arbejdet i.

Økonomimedarbejdere - Accountors kandidatprofiler september 2022

Økonomichef

Uddannelse:
Ha, HD (R)
 
Erhvervserfaring:
Kandidaten har baggrund fra revisionsbranchen samt mange års erfaring som økonomichef. Kandidaten har primært siddet med måneds-, kvartals- og årsafslutning, rapportering herunder koncernrapportering og konsolidering, udarbejdelse af budgetter og forecast, business controlling, projektøkonomi, kontraktforhandlinger samt ledelse. Derudover har kandidaten erfaring med koncernudarbejdelse efter IFRS i forbindelse med en børsintroduktion. I perioder har kandidaten også udarbejdet løn og har derfor en god indsigt i området. Kandidaten har opbygget sin erfaring i større internationale virksomheder, hvor koncernsproget har været engelsk.
 
Systemer:
Kandidaten er superbruger i Axapta og Excel og har erfaring med SAP, Navision samt Bluegarden og Lessor. 

Allroundbogholder  - Accountors kandidatprofiler september 2022

Allround Bogholder

Uddannelse
HA Almen Erhvervsøkonomi

Erhvervserfaring
Kandidaten er især stærk i kreditor-, og debitorbogholderi, moms og skat. Kandidaten er meget systemstærk, og har været med til at opbygge og automatisere en hel regnskabsfunktion. Senest har kandidaten arbejdet i en start-up virksomhed, hvor kandidaten har hjulpet til i regnskabsafdelingen. Udover kreditor- og debitorbogholderi har kandidaten arbejdet med finansbogføring og indberetning af løn.

Systemer
Kandidaten har god erfaring med flere ERP-systemer. Heriblandt Navision, E-conomic og Microsoft 365. Derudover har kandidaten også erfaring med lønsystemerne Bluegarden, Danløn og Zenergy. Kandidaten er superbruger i ERP-systemet e-conomic og lønsystemet Zenergy.

Økonomichef - Accountors kandidatprofiler september 2022

Økonomichef/Regnskabschef

Uddannelse: HD-R, Revisor
 
Erhvervserfaring:
Kandidaten har omfattende erfaring indenfor revision, controlling, økonomistyring, rapportering, budgettering, analyseopgaver, procesoptimering, IT-implementering samt personaleledelse og ledelsessparring .Erfaringen er opbygget i mellemstore og større danske og Internationale virksomheder
 
Kandidaten har en solid og alsidig faglig ballast kombineret med ledelseserfaring og en stærk forretningsorienteret profil. Har stor erfaring med opbygning af relevant rapportering, forandringsprocesser, etablering og drift af såvel danske som internationale datterselskaber samt sikring af optimalt udbytte af selskabernes ERP-platform. Kandidaten er nu klar til nye udfordringer.  Er ambitiøs og søger en lederrolle, hvor der fortsat er mulighed for påvirkning og indflydelse.
 
Kandidaten har bred IT- og finansiel forståelse og har stor erfaring med en lang række driftsøkonomiske opgaver; herunder rapportering, måneds- og årsregnskab, konsolidering, budgettering, forecasting, BI, samt diverse omkostnings- og systemanalyser.
 
Systemer:
Kandidaten er systemstærk og er rutineret bruger af flere ERP systemer bl.a. MS Dynamcis NAV, Business Central, Continia Document Capture, Jet Reports samt flere tilpasse økonomisystemer og MS-Excel.

Økonomikonsulent - Accountors kandidatprofiler september 2022

Økonomikonsulent 

Uddannelse:
HHX, Merkonom i Økonomistyring og kurser i projektledelse samt ledelse
 
Erhvervserfaring:
Kandidaten har betydelig erfaring som controller, herunder opfølgning på datterselskaber, koncernrapportering samt projektledelse samt projekt- og forretningsøkonomi. Derudover har kandidaten stor erfaring som økonomichef med ansvar for økonomiafdelingen samt interne regnskabsprocesser. Kandidaten har haft ansvar for projektøkonomi, controlling, koncernrapportering, årsafslutning og ledelse. Idag arbejder kandidaten som selvstændig økonomikonsulent. Har igennem flere år haft forskellige interim forløb hos såvel større internationale virksomheder som mindre danske virksomheder. Kandidatens modersmål er dansk. Er flydende i skrift og tale i engelsk. 
 
Systemer:
Kandidaten er superbruger Excel og har erfaring med Oracle, Navision, e-conomic, Hyperion samt andre rapporteringssystemer.

Skriv til os her, hvis du brug for at styrke økonomifunktionen. Eller kontakt vores Salgsmanager Jesper Ekstrand direkte

Kontakt

Del