Gå til hovedindhold
Nyheder
Accountors kandidatprofiler oktober 2023

Accountors kandidatprofiler oktober 2023 - Lad dig inspirere!

Vi går ind i 4 kvartal. Virksomhedernes tal giver nu et billede af, hvor det samlede resultat lander i forhold til budget 2023. Samtidig er udarbejdelse af budgetter for 2024 i proces. 

De økonomiske nøgletal for dansk økonomi peger på en blød landing dog med fortsat store forskelle mellem brancher. 

Fleksibilitet er fortsat et nøgleord for de fleste virksomheder! Herunder muligheden for hurtigt at kunne tilpasse bemandingen til opgaverne. 

Er der opgaver, I overvejer at sætte turbo på i økonomifunktionen for at komme i mål i 2023 eller få en god start på 2024? Så lad os hjælpe med bemandingen! 

Vi tilpasser løsningen til jeres konkrete behov. I får en fleksibel løsning, der kan være med til at skabe en god balance mellem opgaver, medarbejderressourcer og målsætninger. 

Vi præsenterer fem solide økonomiprofiler, der dækker flere roller! Allround bogholder, Regnskabschef, Financial Controller, Økonomichef, Junior Controller 

Lad dig inspirere! 

Med venlig hilsen 
Karsten Heiselberg, CEO 

Allround økonomimedarbejder - Accountors kandidatprofiler oktober 2023

Allround økonomimedarbejder

Uddannelse: Højere handelseksamen, merkonom

Erhvervserfaring
Kandidaten har solid erfaring med opgaver som f.eks All-round regnskab, debitor/kreditorstyring, afstemninger, periodiseringer, finansbogføring, afskrivninger, udlæg, håndteringer af barsels- sygedagpenge og refusioner samt lettere controllingopgaver. Kandidaten har erfaring fra større og mellemstore danske virksomheder, specielt i advokatbranchen.

Kandidaten har en solid og alsidig praktisk ballast, god IT-forståelse, samt et stærkt servicegen. Motiveres af en kombination af de daglige driftsopgaver samt mulighed for videreudvikling.

Systemer:
Kandidaten er rutineret bruger af SAP, MS-Business Central, Microsoft Dynamics, Maconomy, C5 samt ganske rutineret i MS-Excel.

Regnskabschef - Accountors kandidatprofiler oktober 2023

Regnskabschef / Financial Controller

Uddannelse: HD – Økonomistyring og procesledelse

Erhvervserfaring:
Kandidaten har betydelig erfaring fra roller som Financial Controller og Regnskabschef fra ejendoms- og consumer-branchen. Har arbejdet med regnskab, løn, momsindrapportering, rapportering generelt, controlling og udarbejdelse af materiale til revisor for både nationale og internationale virksomheder. Kandidaten har stor erfaring med samarbejdet med eksterne parter, som bank, forsikring og pension.

Undervejs i sin karriere har kandidaten været ansvarlig for etablering af regnskabsfunktion fra bunden, herunder oprettet interne processer for regnskab og implementeret nye bogføringssystemer af flere omgange. Har derudover haft personaleansvar. Taler flydende dansk (modersmål) samt engelsk – har godt kendskab til tysk.

Systemer:
Er superbruger på en lang række økonomisystemer som fx: E-conomic, C5, Uniconta, Dinero, samt SAP. Stor erfaring med Excel samt resten af Microsoft produkterne.

Allroundbogholder - Accountors kandidatprofiler oktober 2023

Allroundbogholder

Uddannelse: Bankuddannelse

Erfaring:
Har omfattende erfaring med bogholderi, lønadministration og regnskabsrapportering, herunder månedsregnskab, projektregnskab og årsregnskab.

Erfaringen er opbygget i mindre og mellemstore danske og internationale virksomheder i detail, spil og teknologibranchen. Har solid erfaring med bogføring af debitor, finans, kreditor, moms, skat og fakturering, rykkerprocedurer, ind og udbetalinger, bankoverførsler og rejseafregning. Derudover har kandidaten erfaring med udarbejdelse af løn og lønrapportering. 

Systemer
Sap, Navision, Excel, e-conomics, Visma Expense, Navision, Dataløn, Visma Control

Økonomichef Financial controller - Accountors kandidatprofiler oktober 2023

Økonomichef / Financial Controller

Uddannelse: Revisor, Cand. merc. aud.  

Erfaring:
Har omfattende erfaring med økonomistyring, controlling, rapportering og konsolidering fra roller som Økonomichef, Regnskabschef og Controller i mindre og mellemstore internationale virksomheder i medicinal, detail og konsulentbranchen.   

Har betydelig erfaring med økonomirapportering for datterselskaber af internationale koncerner, moms/afgiftslovgivning samt skattelovgivningen generelt. Har drevet flere ERP implementeringer, herunder opsætning af kontoplan til konsolidering. Har kendskab og erfaring med Internationale regnskabsprincipper og kontroller, herunder US GAAP og SOX. Har desuden erfaring med Rapportering til Nasdaq First North.

Systemer:
Er systemstærk med erfaring i  SAP, Navision, E-conomic, Acumatica, Uniconta, Danløn, Dataløn og Salary samt avanceret bruger af Excel.

Allroundbogholder /Junior Controller - Acoountors kandidatprofiler 2023

Allroundbogholder/ Junior Controller

Uddannelse: HF, HGS, Kontorassistent

Erhvervserfaring:
Kandidaten stor praktisk erfaring i roller som Senior accountant, Senior finance assistant og regnskabsassistent.  Har stor erfaring med de daglige driftsopgaver i en regnskabsafdeling, som f.eks. debitor/kreditorstyring, moms, bank, hensættelser, afstemningsopgaver, intercompany, indberetning til offentlige instanser, løn, samt diverse analyse og controlleropgaver og deltagelse i klargøring til måneds- og årsregnskab.

Kandidaten har en alsidig og solid og praktisk ballast, og har desuden deltaget i udvikling og optimering af forretningsgange, processer og interne kontroller.  Har en rigtig god system og IT forståelse og nemt ved at tilegne sig nye systemer.

 

Systemer:
Kandidaten er rutineret bruger af MS-Office pakken især MS-Excel, e-conomic, Workbook, Navision og flere andre systemer.

Skriv til os her, hvis du har brug for hjælp i økonomifunktionen eller løn. Du er også velkommen til at kontakte vores Sales Manager Jesper Ekstrand direkte

 
 

Kontakt

Del