Accountors kandidatprofiler juli 2022 - Fire temaer, når kandidaterne skifter job
Vi ønsker alle en rigtig god sommer med ønske om tid til afslapning og refleksion. Fire temaer er forstærket, når kandidater til stillinger indenfor økonomi og løn skifter job.
Økonomi og lønprofiler er efterspurgte, hvilket i høj grad har præget det sidste halvår. Accountor har løst et stort antal opgaver for vores kunder og været i kontakt med et meget stort antal kandidater. Vi oplever, at fire temaer er forstærket, som alle skærper kravene til kommunikation og eksekvering i hele rekrutteringsprocessen.
Lad dig inspirere!
Med venlig hilsen
CEO Karsten Heiselberg
Fire temaer er forstærket, når kandidaterne skifter job
1. Jobbet skal sælges til kandidaterne
Jobbet skal i endnu højere grad sælges til kandidaterne. Relevante vilkår og attraktive forhold ved stillingen, kulturen og virksomheden skal være tydeligt kommunikeret, så kandidaten nemt kan forholde sig til ”Er stillingen attraktiv for mig”
Er I bevidste om de attraktive forhold i jeres virksomhed? Er i gode til at formidle dem? Er der forhold, I skal ændre på for at være attraktive?
2. Kandidaterne er ofte i flere processer samtidig
Kandidaterne er ofte i flere processer. Rekrutteringsprocessen skal derfor være effektiv med hurtig feedback til kandidaten og kort beslutningsproces. Kort beslutningsproces betyder, at når kandidaten har været til interview, skal feedback gives senest dagen efter.
Hvordan er jeres beslutningsprocesser? Er I hurtige til at træffe beslutningen og give feedback, når I har haft kandidater til interview?
3. Kandidaterne skal betragtes som kunder
Kandidaterne skal betragtes som kunder. Kandidaterne skal holdes godt informeret i hele processen. Virksomhedens kunder skal have en god oplevelse. Det skal kandidaterne også, uanset om det ender med en ansættelse.
Kan I afsætte tid til tæt dialog med kandidaterne i processen? Tænker I kandidaterne som kunder?
4. Kandidaterne ønsker et fleksibelt arbejdsliv
Kandidaterne ønsker et fleksibelt arbejdsliv. Muligheden for at arbejde fra andre steder end virksomhedens er blevet mere markant og ultimativt fra mange kandidater. Samtidig ønskes der generelt også en kort og nem transport til arbejdspladsen. De virksomheder, som kan imødekomme dette tiltrækker flere kvalificerede kandidater.
Hvordan ser det ud hos jer? Kan I imødekomme behovet i forhold til det fleksible arbejdsliv